Fodbold EM 2021

Spaniolen fødes med en bold
monteret på den lille krop
har jeg ladet mig fortælle
Vil forklare en del når man ser dem spille

Hvad kan svensken stille op!
– og tænk at Eriksen lagde sig ned med hjertestop

90 minutters suspense plus tillægstid
synes at være den overordnede idé
med en fodboldkamp
Spænding der opbygges og udløses når en bold går ind
og når det vindende hold vinder
Altså for det vindende hold

Eller ikke så meget for holdet der spiller
spillerne vinder vel under alle omstændigheder
når man ser de lønninger
der følger med
men for de millioner af beskuere og tilskuere
der stiller op

For meget klarsyn ødelægger legen
og hvad kan svensken i øvrigt stille op
– men tænk alligevel at Eriksen lagde sig ned med hjertestop

Robin Olsen kaster sig hid og did
30 grader og kramper,
som de kæmper
10 minutter og vi er fremme
den lille sensation er hjemme
ingen bold gik ind

– men tænk at Eriksen lagde sig ned med hjertestop

Mon ikke han resonerer
det er tid at lade sig pensionere
blive ambassadør for hjertesagen
hellige sig livet og hverdagen
Sikker på hans kone vil applaudere
det var et chok
nok er nok