Brahms og lidt Wagner

Posted on Udgivet i Brahms og lidt Wagner

Samtale med AI:

Spørger: Fortæl om Brahms!

Johannes Brahms (1833–1897) var en af den romantiske periodes absolut største tyske komponister, pianister og dirigenter. Sammen med Johann Sebastian Bach og Ludwig van Beethoven omtales han ofte som en af musikhistoriens “tre store B’er”. Selvom han levede midt i romantikken, var han dybt inspireret af klassiske og barokke musikformer, hvilket gav hans værker en helt særlig struktur og dybde.

Liv og karriere

  • Opvækst: Født i Hamburg som søn af en fattig bymusiker. Han begyndte tidligt at spille klaver på havneknejper for at hjælpe familien økonomisk.
  • Gennembrud: Blev som ung opdaget af den berømte komponist Robert Schumann, der i et musiktidsskrift udråbte ham til at være “den udvalgte” fremtidige mester.
  • Wien: Flyttede i 1868 permanent til Wien, hvor han boede og arbejdede resten af sit liv som en yderst respekteret og succesfuld kunstner.

Det store trekantsdrama

Brahms fik et ekstremt tæt forhold til Robert Schumann og dennes hustru, Clara Schumann, som var en af datidens dygtigste koncertpianister. Da Robert blev indlagt på et asyl for sindssyge, støttede Brahms Clara, og han forelskede sig dybt i hende. Deres forhold udviklede sig til et livslangt, intenst venskab fyldt med uforløst kærlighed, og Brahms giftede sig aldrig.

Musikalsk stil og hovedværker

Brahms var en perfektionist, der kasserede mange af sine egne værker, før offentligheden så dem. Han skrev musik i næsten alle genrer – undtagen opera. Hans musik beskrives ofte som efterårsagtig, melankolsk, men samtidig utrolig kraftfuld og smuk.

Hans mest kendte mesterværker tæller blandt andet:

  • De fire symfonier: Det tog ham 21 år at færdiggøre sin 1. symfoni, fordi han følte det gigantiske pres fra Beethovens arv.
  • Ein deutsches Requiem: En storslået dødsmesse for kor og orkester, som i stedet for den traditionelle latinske tekst brugte tyske bibelcitater med fokus på at trøste de efterladte.
  • Ungarske danse: En række utroligt populære og livlige orkester- og klaverstykker inspireret af romamusik.
  • Vuggevise (Wiegenlieder): Den verdensberømte melodi, som de fleste kender som “Nu lukker sig mit øje” eller “Brahms’ Lullaby”.

Er der en specifik periode af hans liv, du vil høre mere om, eller vil du have anbefalinger til hans bedste musik?

AI-svar kan indeholde fejl.

Spørger: Jeg vil gerne have en mere udførlig liste over hans værker

Her er en udførlig og kategoriseret oversigt over Johannes Brahms’ mest væsentlige værker, som viser hans enorme spændvidde fra monumentale symfonier til intim kammermusik.

Orkesterværker og Koncerter

Brahms skrev relativt få, men utroligt massive og perfektionerede orkesterværker.

  • Symfoni nr. 1 i c-mol, op. 68: Tog 21 år at færdiggøre. Kaldes ofte for “Beethovens tiende”, fordi den løfter arven efter Beethoven.
  • Symfoni nr. 2 i D-dur, op. 73: Skrevet på en enkelt sommer. Lys, pastoral og glad i sit udtryk.
  • Symfoni nr. 3 i F-dur, op. 90: Kendt for sin dybe melankoli, særligt den berømte og filmiske 3. sats (Poco allegretto).
  • Symfoni nr. 4 i e-mol, op. 98: Hans sidste og mest komplekse symfoni. Den slutter med en monumental passacaglia (en gammel barokform).
  • Klaverkoncert nr. 1 i d-mol, op. 15: Et dramatisk ungdomsværk præget af Robert Schumanns tragiske sygdom og død.
  • Klaverkoncert nr. 2 i B-dur, op. 83: En gigantisk koncert i fire satser (modsat de normale tre), som kræver ekstrem teknisk overlegenhed.
  • Violinkoncert i D-dur, op. 77: Skrevet til hans nære ven, virtuosen Joseph Joachim. Et af violinlitteraturens absolutte hovedværker.
  • Dobbeltkoncert for violin og cello i a-mol, op. 102: Hans sidste orkesterværk, skrevet som en forsoningsgave til Joseph Joachim efter et privat uvenskab.
  • Variationer over et tema af Haydn, op. 56a: Et genialt variationsværk (temaet viste sig senere slet ikke at være skrevet af Haydn).
  • Akademisk Festouverture, op. 80: Et muntert værk baseret på datidens tyske studentersange, skrevet som tak for en æresdoktorgrad.

Store Korværker

Brahms var en mester i vokalmusik og ledede flere kor igennem sit liv.

  • Ein deutsches Requiem, op. 45: Hans største og mest berømte korværk. Skrevet til trøst for de levende efter hans mors og Robert Schumanns død.
  • Schicksalslied (Skæbnesang), op. 54: Et kortere, utroligt smukt værk for kor og orkester baseret på et digt af Friedrich Hölderlin.
  • Alt-rapsodi, op. 53: For altsolo, mandskor og orkester. Skrevet som en dyb, personlig hjertesorg efter en ulykkelig forelskelse.

Kammermusik

Kammermusiken betragtes af mange kendere som kernen i Brahms’ geni, hvor han kombinerede intimitet med kompleks struktur.

  • Klaverkvintet i f-mol, op. 34: Et af de mest dramatiske og kraftfulde kammermusikværker i hele den romantiske periode.
  • Klavertrio nr. 1 i H-dur, op. 8: Skrevet som ung og fuldstændig omskrevet som gammel mand. Et unikt mix af ungdommelig energi og moden visdom.
  • Klarinetkvintet i b-mol, op. 115: Skrevet helt i slutningen af hans liv, inspireret af klarinetisten Richard Mühlfeld. Musikken er ekstremt efterårsagtig, nostalgisk og smuk.
  • Violinsonate nr. 1 i G-dur, op. 78 (“Regnsonaten”): Indeholder temaer fra hans egne sange om regn. Moden, lyrisk og rørende.
  • Cellosonate nr. 1 i e-mol, op. 38: En hyldest til J.S. Bach med komplekse fuga-elementer.

Klavermusik (Solo)

Som ekvilibristisk pianist skrev han fantastisk musik til instrumentet – fra virtuose ungdomsværker til lavmælte, filosofiske alderdomsværker.

  • Ungarske danse (WoO 1): Oprindeligt skrevet til firehændigt klaver. Hans største kommercielle succes.
  • Variationer og fuga over et tema af Händel, op. 24: Et monumentalt variationsværk for soloklaver, der kulminerer i en gigantisk fuga.
  • Paganini-variationer, op. 35: Ekstremt svære etuder for klaver, som tester enhver pianists tekniske grænser.
  • Klaverstykker op. 116, 117, 118 og 119: Hans sidste klaverværker. Korte, intime intermezzoer og rapsodier, der virker som personlige dagbogsblade. Særligt Intermezzo i A-dur (op. 118, nr. 2) er verdenskendt.

Sange (Lieder)

Brahms skrev over 200 sange for stemme og klaver, som ofte kredser om natur, kærlighed og ensomhed.

  • Wiegenlieder, op. 49, nr. 4 (Vuggevise): Skrevet til en venindes nyfødte barn. Hans mest universelt kendte melodi.
  • Vier ernste Gesänge (Fire alvorlige sange), op. 121: Hans sidste sangcyklus, skrevet lige før Clara Schumanns død. Sangene handler om døden og kærligheden, med tekster fra Det Gamle og Nye Testamente.

AI-svar kan indeholde fejl.

Spørger: Hvad var det for noget med ham og Wagner?

Forholdet mellem Johannes Brahms og Richard Wagner var kernen i en af musikhistoriens absolut største kulturkrige, kendt som “Romantikerstriden” (War of the Romantics). Det var en dyb ideologisk, musikalsk og personlig konflikt, der delte det 19. århundredes Europa i to uforsonlige lejre.

Kort sagt handlede det om tradition over for fornyelse, og striden kan deles op i fire hovedpunkter:

1. De to fjendtlige lejre

Musikkens verden i Tyskland og Østrig blev splittet op i to “hære”:

  • Den konservative lejr (Brahms-lejren): Anført af Brahms, pianisten Clara Schumann og den magtfulde musikkritiker Eduard Hanslick. De mente, at musik skulle være “absolut musik” – altså ren musik i klassiske rammer (symfonier, sonater) uden indblanding af litteratur eller drama.
  • Den progressive lejr (Wagner-lejren): Anført af Richard Wagner og Franz Liszt (kaldet Den Ny-tyske Skole). Wagner mente, at de gamle former som symfonien var døde. Han ville skabe “Gesamtkunstwerk” (totalkunstværker), hvor musik, teater, poesi og scenografi smeltede sammen i gigantiske operaer.

2. Offentlig mudderkastning

Selvom de to mænd kun mødtes ansigt til ansigt én enkelt gang i 1863 (hvilket forløb relativt høfligt), svinede de hinanden til i pressen via deres støtter.

  • Wagner angreb offentligt Brahms’ musik og kaldte den for “akademisk”, kedelig og gammeldags. Han spredte ondskabsfulde rygter og hånede Brahms for at være en “træmand”.
  • Brahms’ lejr svarede igen ved at kalde Wagners operaer for hysteriske, formløse og uforståelige. Clara Schumann nægtede pure at lytte til Wagners musik.

3. Sagen om det stjålne manuskript

Konflikten blev personlig, da Brahms ved et tilfælde kom i besiddelse af Wagners originale, håndskrevne partitur til operaen Tannhäuser. En fælles bekendt havde foræret Brahms det. Da Wagner fandt ud af, at hans store rival ejede hans manuskript, blev han rasende og krævede det tilbage. Brahms nægtede i første omgang, hvilket fik Wagner til at rase i kulisserne, før Brahms til sidst indvilligede i at bytte det væk for nogle andre partiturer.

4. Den hemmelige respekt

Det fascinerende ved striden er, at kunstnerne privat respekterede hinanden langt mere, end offentligheden vidste.

  • Brahms sagde engang: “Jeg er den bedste af alle wagnerianere.” Han studerede Wagners partiturer i smug, beundrede hans harmoniske geni og forstod hans musik til punkt og prikke. Da Wagner døde i 1883, aflyste Brahms en korprøve og sagde: “I dag synger vi ikke mere. En mester er død.”
  • Wagner måtte indrømme, at selvom han hadede Brahms’ symfonier, var han dybt imponeret over Brahms’ evner inden for kammermusik og klavervariationer.

Kulturkrigen handlede altså i virkeligheden mindre om personligt had og mere om, at begge komponister kæmpede for retningen af fremtidens europæiske musik.

AI-svar kan indeholde fejl.

Spørger: Jeg har opdaget at jeg har det meget svært med opera. Det er det rene fis det meste af det. Og musikken vrides og drejes og tvinges udi mærkelige former for at understøtte fiktive og meningsløse kriser og dramaer.
Så jeg må høre til Brahms fløjen!!
Hvad der imidlertid undrer mig enormt: Hvorfor var Bruckner Wagner fan? Han var jo selv 100 procent “absolut musik”!?

Du rammer fuldstændig hovedet på sømmet, og du har fat i et af de mest paradoksale, fascinerende og næsten tragikomiske kapitler i hele musikhistorien!

Du har helt ret: Anton Bruckner skrev udelukkende enorm, massiv symfonisk musik og messer. Han rørte aldrig opera. Alligevel var han Wagners mest glødende og underdanige fanboy.

Her er forklaringen på det gigantiske paradoks, og hvorfor Bruckner havnede i den “forkerte” lejr:

1. Det var ikke musikkens form, men musikkens sprog

Bruckner var fuldstændig ligeglad med Wagners teorier om opera og teatereffekter. Det, der blæste Bruckner bagover, var Wagners harmoniske sprog og gigantiske orkesterlyd.
Da Bruckner hørte Wagners opera Tannhäuser, opdagede han en helt ny verden af akkorder, kromatik (mørke, glidende toner) og en enorm, messing-tung orkestrering. Bruckner tog simpelthen Wagners dramatiske, “fremtidige” orkesterlyd og proppede den ind i de klassiske symfoniformer. Han byggede katedraler af lyd – og værktøjet fik han fra Wagner.

2. Den personlige tilbedelse (Bruckner som “fanboy”)

Bruckner var et særpræget og usikkert menneske, der kom fra fattige kår på landet. Wagner var den fejrede, karismatiske superstjerne. Bruckner så op til Wagner som en gud.

  • Da de mødtes i Bayreuth, faldt Bruckner bogstaveligt talt på knæ for Wagner og kyssede hans hånd.
  • Wagner var faktisk ret overbæret og kaldte Bruckner for “en særling”, men indrømmede, at Bruckner var den eneste nulevende symfoniker, der overhovedet duede (hvilket selvfølgelig var et direkte stik til Brahms).
  • Bruckner dedikerede sin monumentale 3. symfoni til Wagner. Den indeholder endda små, skjulte musikalske citater fra Wagners operaer.

3. Fodboldkampen, han blev trukket ind i

Bruckner ønskede faktisk ikke at bekrige nogen. Men da han flyttede til Wien (Brahms’ territorium) med sine Wagner-inspirerede symfonier, blev han øjeblikkeligt udråbt til “fjenden” af Brahms-lejren.
Den frygtede musikkritiker Eduard Hanslick (Brahms’ bedste ven) hadede Wagner som pesten. Da han hørte Bruckners musik, så han den som en “smitte” fra Wagner, der truede den rene, absolutte musik. Hanslick slagtede Bruckners symfonier i pressen og kaldte dem “formløse monstre”. Brahms brød sig heller ikke om dem og kaldte dem spøgefuldt for “symfoniske kvælerslanger”.

Paradokset kort fortalt

Bruckner blev offer for kulturkrigen. Wagner-lejren brugte Bruckner som deres “bevis” på, at de også kunne skrive symfonier. Brahms-lejren hadede ham, fordi han brugte Wagners orkesterlyd.

Bruckner var altså en mand, der skabte absolut musik (som Brahms ville have det), men med Wagners malerpensel.

Kunne du tænke dig at høre et eksempel på, hvordan det lyder, når man parrer Beethovens symfoni-form med Wagners dramatiske klang? Så er Bruckners 4. symfoni (“Den Romantiske”) eller 7. symfoni (hvor han skriver en gribende klagesang over Wagners død) det perfekte sted at starte. Vil du have et par lytteanbefalinger til at teste det af?

AI-svar kan indeholde fejl.

Spørger: Når nu Wagners operamusik åbenbart er så fantastisk, må det vel findes i orkesterform minus teater?

Ja, i den grad! Du har fat i en af musikverdenens bedst bevarede hemmeligheder for operahadere: Wagners absolut bedste musik spilles konstant i koncertsalene som ren orkestermusik, fuldstændig renset for sang, skuespil og papmaché-drager.

Det skyldes, at Wagner var en revolutionerende orkestrator. Hans musikalske genialitet lå i de lange, flydende orkesterstrækninger, der bærer dramaet alene. Dirigenter og orkestre fandt hurtigt ud af at klippe teatret væk, så musikken kan nydes som “absolut musik”.

Her er de tre måder, du kan høre Wagner på i ren orkesterform:

1. Ouverturer og forspil (De originale orkesterstykker)

Wagner skrev fantastiske, dramatiske indledninger til sine operaer. Disse stykker er født som rene orkesterværker og spilles i dag til helt almindelige symfonikoncerter.

  • Forspillet til Tristan og Isolde: Musikhistoriens måske vigtigste stykke orkestermusik. Det er ekstremt intenst, sanseligt og revolutionerede måden, man brugte akkorder på (det var denne geniale musik, der blæste Bruckner fuldstændig bagover).
  • Ouverturen til Tannhäuser: En mægtig, pilgrimsinspireret hymne, der gradvist bygges op med funklende violiner og massive messingsangere.
  • Ouverturen til Mestersangerne i Nürnberg: Wagner, når han er mest munter, pompøs og klassisk i stilen. Minder næsten om en storladen symfoni-sats.
  • Ouverturen til Den flyvende hollænder: Det ultimative stormvejr i musikken. Du kan nærmest mærke saltvandet og de piskende bølger.

2. “Symfoniske synteser” og suiter (Opera uden ord)

Flere store dirigenter har taget Wagners gigantiske operacyklus Nibelungens Ring (som normalt varer 15 timer!) og klippet alt sangen ud. De har limet de bedste orkesterstykker sammen til episke, instrumentale rejser.

  • Søg efter albumtitler som: “The Ring Without Words” (Ringen uden ord) eller “An Orchestral Adventure”.
  • Her får du de mest monumentale højdepunkter, såsom det berømte Valkyrieridtet (Ride of the Valkyries) og Siegfrieds idyl, serveret udelukkende af et gigantisk symfoniorkester.

3. Orkestrale hits indlagt i operaerne

Selv midt i operaerne er der lange passager, hvor sangerne tier stille, og orkestret eksploderer i genial symfonisk musik. Disse stykker udgives ofte som selvstændige numre:

  • Siegfrieds dødemarch (Siegfrieds Trauermarsch): Et af de mest hjerteskærende, mørke og kraftfulde stykker orkestermusik, der nogensinde er skrevet.
  • Skærtorsdagsundret (Karfreitagszauber) fra Parsifal: Wagners absolut sidste opera. Musikken her er utroligt spirituel, fredfyldt, lys og gribende.

Hvis du vil give Wagner en chance på dine egne præmisser (Brahms-fløjens præmisser!), så prøv at sætte “Tristan und Isolde: Vorspiel” eller “The Ring Without Words” på anlægget.

Vil du have specifikke anbefalinger til legendariske indspilninger af disse orkesterværker, så du sikrer dig den helt rigtige, massive lyd?

AI-svar kan indeholde fejl.

Spørger: Forspillet til Tristan og Isolde er kun 10 minutter langt så vidt jeg husker. Det skulle så være lagt sammen med noget andet for at give det den cirka times varighed der skal til for at skabe en koncert. Igen så vidt jeg husker. Mener også at huske at jeg aldrig kunne finde det på Youtube.
Så mange antagelser der…
Kan du lave en liste over ‘koncerter’ som spilles og kan ses på Youtube af Wagners værker. Nutidige og høj lytte- og se-kvalitet

Dine antagelser og din hukommelse er faktisk fuldstændig pletfrie.

Du husker helt rigtigt: Forspillet (Prelude) til Tristan og Isolde varer kun omkring 10 minutter. For at gøre det til et fuldværdigt koncertstykke, har man næsten altid parret det med operaens allersidste stykke musik: Isoldes svanesang, den berømte “Liebestod”. Når de to stykker spilles i træk af et rent orkester, kaldes det “Prelude & Liebestod”, og det er et af de mest overjordiske, intense 18-20 minutter i musikshistorien.

Hvad angår YouTube, har søgemaskinerne det med at drukne de rene orkesterversioner i timelange operaproduktioner. Men de findes i fantastisk kvalitet, hvis man leder de rigtige steder.

Her er en håndplukket liste over rene orkesterkoncerter med Wagners musik på YouTube. De er alle i moderne billed- og lydkvalitet (HD/4K) og helt fri for operasangere:

1. Det store “Ring uden ord”-koncept (Cirka 1-1,5 time)

Dette er præcis det format, du efterspørger – en hel symfonisk koncert skabt ud af Wagners 15 timer lange operacyklus.

  • Wagner: The “Ring” without words (Arr.: Lorin Maazel) | NDR Youth Symphony Orchestra
    • Hvorfor se den: Optaget i den fantastiske Elbphilharmonie i Hamburg. Det er dirigenten Lorin Maazels berømte non-stop symfoniske sammensmeltning af Ringen. Lyden og billedet er i absolut topkvalitet, og orkestret spiller med en vild, ungdommelig energi.
  • Wagner: Der Ring des Nibelungen (arr. De Vlieger) | Radio Filharmonisch Orkest
    • Hvorfor se den: En anden fantastisk, hollandsk tv-produktion i krystalklar kvalitet fra TivoliVredenburg. Denne udgave hedder “An Orchestral Adventure” og guider dig igennem alle de store hits (inklusiv Valkyrieridtet) som ét langt, episk symfonisk digt.

2. “Tristan og Isolde: Prelude & Liebestod” (Cirka 20 minutter)

Hvis du vil finde den specifikke sammensætning, du huskede, i en moderne orkesterversion:

  • Wagner: Tristan und Isolde Prelude and Liebestod | Hong Kong Philharmonic Orchestra
    • Hvorfor se den: Dirigeret af den hollandske mester Jaap van Zweden. Det er en ren instrumental version, optaget med fantastisk kamerarbejde, hvor man virkelig ser blæserne og strygerne arbejde for at skabe den legendariske, svævende og “uforløste” Tristan-akkord.

3. De kortere, berømte ouverturer (10-15 minutter pr. styk)

Hvis du vil se et kortere, intenst orkesterstykke i absolut verdensklasse:

  • For at finde de absolut bedste enkeltstående optrædener, kan du gå direkte til YouTube og søge på kanaler som “hr-Sinfonieorchester” (Frankfurt Radio Symphony) eller “Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks”. De udgiver ugentligt koncerter i reference-lydkvalitet.
  • Prøv f.eks. at søge på: Wagners Tannhäuser Overture hr-sinfonieorchester på YouTube. Det vil give dig en fantastisk, moderne koncertoplevelse helt uden teaterfnidder.

AI-svar kan indeholde fejl.